kranio-sakral terapi

Kranio-sakral terapi handler om velvære Niklas Patursson
Den Indre Gård
Slagelsegade 5,21oo Kbh Ø Tlf 6118 4539

POSTUROLOGI


Posturologi er for mig et helt uundværligt redskab i min klinik. Jeg starter alle mine behandlinger med at teste mine klienters posturologiske system ved en række simple tests. Hvis jeg finder dysfunktioner her, behandler jeg dem som det første - altid!

Posturologi omhandler hjernens evne til og strategier for at balancere kroppen i den stående stilling og ved bevægelse. Menneskets opretstående stilling er et resultat af en række meget komplekse mekanismer - disse mekanismer styres og reguleres via nervesystemet. Både det vilje-bestemte og det autonome nervesystem er involveret i disse processer - dette er grunden til, at ingen andre behandlingsmetoder formår at skabe varige bedringer, hvis problemet er af posturologisk karakter. Hverken massage eller manipulationer kan regulere disse dele af nervesystemet.

Hjernen modtager hele tiden beskeder fra kroppen om dets placering i rummet. Disse beskeder stammer primært fra 3 områder - nemlig øjnene, det indre øre og fødderne.

For at kroppen kan fungere optimalt, er det altafgørende, at tilbagemeldingerne fra øjne, det indre øre og fødderne giver et sammenhængende, “enigt” signal. Dette signal bestemmer, hvorledes kroppens struktur balanceres i rummet. Hvis signalerne er enslydende, har bevægeapparatet ingen problemer med at indtage den optimale holdning, både i stående stilling og ved bevægelse.

Hvis signalerne ikke er “enige”, tvinges kroppen til at kompensere for dette. Det har store konsekvenser for kroppen - den må nu vælge mindre hensigtsmæssige strategier, så snart personen er på benene.

Posturologi handler med andre ord om at hjælpe kroppen til at genfinde den optimale funktion, hvad angår balancering i rummet. Dette gøres ved først at diagnosticere, hvilke dele af det posturologiske system, som ikke fungerer hensigtsmæssigt. Når dette er kortlagt, behandles der derefter. Selve behandlingen er meget blid og frem for alt specifik.

En af de største udfordringer for mig som behandler er at sikre mine klienter mod tilbagefald. At lindre symptomer momentant kan være fint nok - at hjælpe mennesker til at blive selv-regulerende er for mig en langt større tilfredsstillelse, og mit egentlige fokus ved enhver behandling. Som ingen andre discipliner kan posturologien stabilisere og hindre tilbagefald.

Posturologi kan hjælpe ved rigtig mange problemer -

Kæbesmerter og dårlig bidfunktion
Hovedpiner
Lænde-, ryg- og nakkesmerter
Iskiasproblemer
Bækkenproblemer
Svimmelhed
Knæ- og fodproblemer
Skuldersmerter

Og meget, meget mere. Ofte ligger de posturologiske problemstillinger “nede under” andre symptomer. Derfor oplever jeg igen og igen, at klienter med en masse diffuse problemer først starter den egentlige bedring, idet vi har fået deres posturologiske system korrigeret. Mange giver udtryk for, at de nu endelig kan mærke, at der sker markante, varige ændringer - at de har fået et nyt fundament, som understøtter og stabiliserer kroppen.

Hvad indikerer, at der kan være tale om posturologiske problemer? Helt, helt typisk er det, at man oplever bestemte tidspunkter på dagen som særligt udsatte. Vågner man om morgenen og har kæbespændinger, hovedpine, nakkesmerter/stivhed eller er bare generelt uoplagt, er det meget ofte posturologisk betinget. Eller forværringen indtræffer op ad formiddagen/frokost, når man har været på benene en tid - min erfaring er helt klart, at her er fødderne problemskaberne. Endelig vil mennesker med posturologiske øje-problemer typisk opleve en forværring hen under aften - dagens mange synsindtryk, som hjernen har skullet redigere, har slidt og slidt på hjernens ressourcer.

   
  Biodynamics
  Biodynamics - Kranio-Sakral Terapi
  En Biodynamics behandling
  Biodynamics kan hjælpe på
   
  Kranio-Sakral Terapi
  Starten på det hele
  Kranio-Sakral Systemet
  Kranio-Sakral Terapi
  Kranio-Sakral Terapi kan hjælpe på
  En behandling
   
  Klient Historier
  Hvad siger andre om behandlingen og Niklas
   
  Niklas Patursson
  Om mig
  Kontakt
 
  Andre behandlingsformer
  Tensegrity
  Posturologi
  Organmassage
  S.O.T.
 
  Forside
  Til Forsiden