kranio-sakral terapi

Kranio-sakral terapi handler om velvære Niklas Patursson
Den Indre Gård
Slagelsegade 5,21oo Kbh Ø Tlf 6118 4539

KLIENT HISTORIER

Herunder er en samling af nogle af mine klienters oplevelse af behandlingen. Alle er de 100% u-redigerede - de er fremlagt med deres egne ord. Alle disse cases beskriver deres oplevelse af Biodynamics Kranio-Sakral Terapi - bortset fra Heino B., hvis migræne-behandling fandt sted før jeg lærte Biodynamics.

Jeg holder meget af at fortælle om mine behandlinger hos Niklas, fordi jeg synes der er noget magisk over dem. Niklas har en viden og en evne til at udrette ’mirakler’. I virkeligheden tror jeg han hjælper kroppen til at reparere sig selv, men det mener jeg også er ret mirakuløst.

Jeg har været i behandling med kranio-sakralterapi hos Niklas af to omgange.

Første gang for nogle år tilbage, med akut stressrelateret hold i nakken. Det blev kun til en enkeltstående behandling, hvor terapien gjorde at musklerne i nakken igen slappede af.

I anden omgang kontaktede jeg Niklas i forbindelse med en større ’genopbygning’ eller ’hovedrengøring’. Jeg havde været ’projektleder’ på mit eget kræftsygdomsforløb. Og da jeg var nået succesfuldt igennem ’jobbet’, faldt jeg fra hinanden. Her stod jeg uden noget konkret fysisk problemområde, så Niklas fik ’frie hænder’.

Det er nu blevet til en serie af behandlinger, og gennem forløbet har jeg oplevet utrolig mange (til tider overraskende for mig!) forbedringer. Jeg kan f.eks. trække vejret helt ned i maven igen. Det lyder måske ikke som noget særligt, men det har rent faktisk haft en fantastisk effekt for bl.a. min fordøjelse og derved også mit energiniveau og min koncentrationsevne. Derefter har jeg oplevet en kaskadeeffekt i form af store og små forandringer, som i allerhøjeste grad har forbedret og til stadighed forbedrer min livskvalitet.

Charlotte Andersen, 40 år (Ingeniør)

Gennem mange år har jeg lidt af migræne. Anfaldene kom tit og det var både fysisk og psykisk meget belastende. Det klassiske helbredssystems vedvarende og årelange medicinering hjalp mig ikke af med min næsten invaliderende migræne. Noget andet skulle der ske. Jeg læste om kranio-sakral terapi og fandt frem til Niklas Patursson og håbede på at han kunne om end ikke udrette et mirakel så udvirke at min plagsomme migræne ville være til at leve med. Min første møde med Niklas Patursson fandt sted i begyndelsen af 2000 og efter ganske få behandlinger – 2 eller 3 - fik han min migræne til at forsvinde. Den er aldrig vendt tilbage. Jeg var kureret for en meget besværlig lidelse og som en bonuseffekt, kan jeg tilføje at jeg aldrig lider af ganske almindelig hovedpine efter terapien. Jeg har siden da opsøgt ham når det var nødvendigt pga. andre lidelser. F.eks. fik jeg en virus på balancenerven i både 2003 og 2010. Niklas Paturssons store indsigt og grundighed er den røde tråd i hans behandlinger. Han besidder stor empati og i mit tilfælde en skarp analytiker af de symptomer jeg fortalte ham om. Han nærvær er stort når man sidder overfor ham. Han ser en.

Heino Byrgesen, København, juni 2011.

Min historie starter ca. 1½ år inden jeg tager kontakt til Niklas. Hvor jeg pludselig uden varsel bliver ramt af en så kraftig hjertebanken, at jeg simpelthen troede jeg skulle dø. I løbet af ganske få uger bliver anfaldene hyppigere og kraftigere. På Rigshospitalet får jeg konstateret sinus takykardi (øget hjertefrekvens). Mit hjerte er sund og rask, men behandlingen mod denne lidelse er hjertetabletter, hvilket jeg naturligvis var meget ked af. Oven i det hele falder jeg og slår mit baghovedet og forstrækker nakken med voldsom svimmelhed til følge.
Hele min krop befandt sig i en alarmtilstand og der var intet jeg kunne stille op, min fornuft sagde mig en ting, men min krop reagerede helt stik modsat og med 2 børn, mand og job var jeg selvfølgelig dybt ulykkelig over min situation.

Da jeg opsøgte Niklas 1. gang havde jeg på det tidspunkt problemer med at ligge ned pga. svimmelheden, hvilket betød at jeg havde svært ved overhovedet at finde hvile. Jeg blev mødt af en meget empatisk, nærværende og seriøs behandler og efter 1. konsultation var jeg overbevist om, at jeg var kommet til den rette person - her var hjælp at hente.

Jeg har prøvet andre alternative behandlingsformer men aldrig kranio-sakral terapi og jeg blev forbløffet over, hvor stor virkning denne blide behandlingsform har. Helt stille og blidt faldt min stressede krop til ro og efter kort tid kunne jeg lægge hjertetabletterne på hylden. Så langt så godt – så kunne vi tage fat på det næste. Jeg må have været en meget kompleks klient at få ind, da det i mit tilfælde ikke kun var et problem jeg kom med men flere.

Et behandlingsforløb bygger på samarbejde og tillid. Alle vores samtaler betød så utrolig meget og jeg oplevede hvordan jeg med 100% tillid i det forum fik åbnet op og sat ord på de tanker og følelser, som var blevet gemt så godt af vejen. Niklas besidder en utrolig fintfølende intuition og en meget skarp iagttagelsesevne. Han dikterer ikke men guider på fineste vis.

Med udgangspunkt i min egen historie er jeg jo nok det bedste bevis på, at man i hænderne på den rette behandler kan hjælpes tilbage på rette vej og i mit tilfælde helbredelse og det er jeg dybt taknemmelig for.

Charlotte Gylden

Niklas – min livline

I december 2001 brækkede jeg ryggen, heldigvis kom jeg på benene igen, men har siden da lidt af svær migræne, krampe i ben og træthed i ryggen. Når migrænen var værst kunne den komme 2 gange om måneden og vare 3-5 dage, hvor jeg stort set ikke kunne være til, ingen søvn, kvalme og rysten i hele kroppen. Jeg har prøvet mange forskellige ting, både migræne medicin i alle afskygninger, som for det meste førte til forøget kvalme, div. alm. hovedpine tabletter og akupunktur, der som det eneste kunne lette, men aldrig fjerne migrænen helt.

Den 28.09 2010 mødte jeg for første gang Niklas og har haft ham fast i min kalender lige siden og prøvede da også at presse ham til at komme tidligere hjem fra en ellers velfortjent ferie J

Jeg kan komme ind af døren og have det SÅ dårligt og være så trist at jeg næsten ikke ved hvordan jeg fandt vejen derhen…..så ligger jeg mig på briksen og kommer på de mest fantastiske ”rejser” i mit indre univers og bedst af alt, føler jeg at jeg flyver derfra og at det hele nok skal gå. Og endnu bedre kommer min migræne nu i meget mildere udgaver og max en gang om måneden og ofte kun hver anden.

Jeg kan kun give Niklas min varmeste anbefaling.

Enjoy,
Tusnelda

Efter en lang periode med en følelse af at være ude af psykisk balance og en hverdag fyldt med angst opsøgte jeg Niklas. Jeg havde læst om kranio sakral terapi på nettet. Først nu bagefter og med Niklas' hjælp har jeg fået en større forståelse af, hvordan min krop og psyke hænger sammen. Jeg forstår nu, at alle mine fysiske symptomer som mavesmerter, fordøjelsesbesvær, svimmelhed og følelsen af en klump i halsen - der mundede ud i flere lægebesøg og undersøgelser uden diagnose - hang tæt sammen med min angst - alt som følge af mange måneder med med for meget om ørerne. Allerede efter første behandling forsvandt angstanfaldene. Behandlingsforløbet har hjulpet mig med at genfinde en indre ro og evnen til at slappe af. Efter et længere forløb og små ændringer i mit liv forsvandt også alle de fysiske symptomer. Jeg er meget overrasket over den positive indflydelse behandlingerne har haft på mig - og jeg er lykkelig over, at jeg kastede mig ud i det!

Stina

Jeg havde gennem længere tid haft problemer med følelsesforstyrrelser i hænder, arme og fødder, samt meget kolde hænder og
fødder. Fysioterapi havde ingen effekt. En MR scanning viste nedslidte nakkehvirvler , som forårsagede nerve- og blodforsynings
problemer. Jeg blev indstillet til operation, og da jeg kendte til de store risici et sådant indgreb kunne afstedkomme,
tog jeg på venners opfordring kontakt til Niklas Patursson – han er meget dygtig. Han kan noget særligt, lød deres tilskyndelse.
Allerede efter første behandling oplevede jeg kontakt til de dele af min krop, som havde føleforstyrrelser. Mærkede varme
og liv i hænder og arme. Jeg har fulgt behandlingen op og oplever stadig fremgang.- også stress relaterede spændinger bliver forløst,
Behandlingen opleves anderledes, da den igangsætter kontakt til egen kropsbevidsthed og dermed mulighed for at mærke
egen fastholdelse af uhensigtmæssige bevægelser og spændinger. Tilslutter mig helt : Han er meget dygtig. Han kan noget særligt.

AD, Næstved

 

 

 



 



 



 


   
  Biodynamics
  Biodynamics - Kranio-Sakral Terapi
  En Biodynamics behandling
  Biodynamics kan hjælpe på
   
  Kranio-Sakral Terapi
  Starten på det hele
  Kranio-Sakral Systemet
  Kranio-Sakral Terapi
  Kranio-Sakral Terapi kan hjælpe på
  En behandling
   
  Klient Historier
  Hvad siger andre om behandlingen og Niklas
   
  Niklas Patursson
  Om mig
  Kontakt
 
  Andre behandlingsformer
  Tensegrity
  Posturologi
  Organmassage
  S.O.T.
 
  Forside
  Til Forsiden