kranio-sakral terapi

Kranio-sakral terapi handler om velvære Niklas Patursson
Den Indre Gård
Slagelsegade 5,21oo Kbh Ø Tlf 6118 4539

Biodynamics og Vejrtrækningsproblemer

Evnen til at trække vejret frit er en gave, som de fleste af os tager for givet. Vores vejrtrækning er intimt forbundet med livet selv - man kan fristes til at sige: Du er din vejrtrækning. Måden, hvopå vi trækker vejret, har direkte forbindelse til vores evne til at være i livet. Som ingen andre mekanismer bruger vi vores vejrtrækning til at regulere os - ikke mindst ift vores følelser. Hvis en situation er utryg, ubehagelig eller decideret farlig, ændrer vores vejrtrækning sig øjeblikkeligt - det er simpelthen en måde at stå situationen igennem på. Hvis situationen er meget voldsom eller belastningen står på over længere tid, har vejrtrækningen tendens til at forblive i denne nye udgave - den mister herved evnen til at tilpasse sig fra situation til situation. Konsekvenserne heraf er mangfoldige, idet vejrtrækningen er med i alle kroppens vitale funktioner. En nedsat eller opspændt vejrtrækning giver et nedsat/opspændt liv.

Mange mennesker prøver at trække vejret "rigtigt". Hvis min klient har problemer med vejrtrækningen, taler vi tit om denne del. De fortæller, at de ellers prøver at trække vejret rigtigt og dybt, men det virker ikke. Jeg plejer at spørge om to ting: Hvad er en rigtig vejrtrækning, og - skal du trække vejret, eller trækker vejret sig selv? Vores vejrtrækningscenter sidder i det autonome nervesystem - dvs, at vejrtrækningen skal være autonom. Den skal være selv-regulerende. Min erfaring er, at vi gør os selv en bjørnetjeneste, når vi manipulerer vores vejrtrækning. Det betyder ikke, at vejrtrækningsøvelser ikke kan have en effekt - det kan de absolut. Det betyder, at i mine øjne trækker vi fra øjeblik til øjeblik vejret perfekt - lad os starte dèr. Kroppen har, af vægtige og hensigtsmæssige årsager, valgt netop denne vejrtrækning lige nu. Hvis vi starter her, starter vi med "den rigtige" vejrtrækning - nemlig kroppens vejrtrækning. Og idet vi gør det, går døren op - døren, hvorigennem vejrtrækningen kan ændre sig og blive ny.

Samme fokuspunkt som ovennævnte - nemlig at hjælpe M. Diaphragma til at finde sin rette spænding og funktion. Sigtet er ikke at korrigere vejrtrækningen - det er at lade vejrtrækningen selv korrigere sig - at tillade den at finde sin egen løsning. Og det er en løsning, som har dramatisk effekt på hele kroppen og dens funktion og sundhed. Lever, Nyrer, Bi-nyrer, Mavesæk, Milt og Tyktarm ligger alle direkte under M. Diaphragma. Ovenpå er hjertet simpelthen "syet" fast i vejrtrækningsmusklen, mens lungerne ligeledes bevæges af denne fantastiske muskel. Med det in mente er det ikke længere så overraskende, hvorfor vejrtrækningen kan være en uvurdèrlig nøgle til hele kroppens funktion og balance.

 

 


 


   
  Biodynamics
  Biodynamics - Kranio-Sakral Terapi
  En Biodynamics behandling
  Biodynamics kan hjælpe på
   
  Kranio-Sakral Terapi
  Starten på det hele
  Kranio-Sakral Systemet
  Kranio-Sakral Terapi
  Kranio-Sakral Terapi kan hjælpe på
  En behandling
   
  Klient Historier
  Hvad siger andre om behandlingen og Niklas
   
  Niklas Patursson
  Om mig
  Kontakt
 
  Andre behandlingsformer
  Tensegrity
  Posturologi
  Organmassage
  S.O.T.
 
  Forside
  Til Forsiden