Biodynamics og
hjernerystelser
En hjernerystelse er, hvad ordet
siger - en rystelse af selve hjernevævet!
For at hjernen kan fungere optimalt, skal den
være i stand til at være i ro - hvile.
Og dette mener jeg helt fysiologisk. Der er èt
træk, som jeg finder hos alle, der har været
udsat for hjernerystelse: at hjernen står
og dirrer hvileløst inde i kraniet. En
endeløs rysten, som føles meget,
meget specielt, og mange klienter har fortalt
mig, at de selv kan mærke denne rysten.
Når mine hænder mærker denne
rysten, er min primære og første
opgave ganske klar: Hjernen skal i ro igen!
Al bevægelse sker omkring det, som i Biodynamics
kaldes et Fulcrum. Et Fulcrum er et stille punkt,
hvorom bevægelse sker - vi taler om det,
når vi taler om orkanens øje. Med
mine hænder mærker jeg ind til dette
punkt, som stadig er til stede i al denne dirren.
Og lidt efter lidt breder dette punkt sig - det
er, som om bevægelsen nu har et fixpunkt,
hvorom det kan falde til ro. Bevægelserne
i hjernevævet bliver mindre og mindre, efterhånden
som stilheden breder sig. Førend dette
sker, vil klientens bedring ikke sætte ind
for alvor. Og dette gælder, hvad enten hjernerystelsen
er få timer gammel, eller 30 år. Symptomerne
er selvfølgelig væsentligt forskellige,
men for begge gælder det samme: Hjernen
skal i ro, førend normal og optimal funktion
indfinder sig. Gamle hjernerystelser kan være
vanskelige at diagnosticere, fordi symptomerne
over tid er blevet en del af personens nuværende
liv - herunder div. problematikker, som man ikke
nødvendigvis forbinder med en gammel hjernerystelse.
Igen og igen oplever jeg, at når først
hele kraniet og hjernevævet er faldet til
ro, begynder den egentlige heling - det være
sig ang. hovedpiner/migræner, svimmelhed,
nakkesmerter, synsforstyrrelser, søvnproblemer,
fordøjelsesproblemer mm. Alle disse lidelser
har jeg set have et link til en tidligere hjernerystelse.
|
