Biodynamics og
fordøjelsesproblemer/spiserørsbrok:
Et væld af årsager kan ligge bag fordøjelsesproblemer.
Der er mange slags fordøjelseshurdler og
ligeså mange årsager, tror jeg. Den
videnskabelige verden har kastet nyt og særdeles
spændende lys over fordøjelseskanalen.
Der er fundet nerveceller i fordøjelsesapparatet,
som udgør en selvstændig hjerne - den
kaldes The Second Brain. For at vi skal kunne fungere
optimalt, må begge vores hjerner kunne udføre
deres arbejde. Og de to skal kunne arbejde sammen.
Med det in mente er det ikke så overraskende,
at forstyrrelser i fordøjelsessystemet har
en række uhensigtsmæssige konsekvenser
- ud over ubehaget med fordøjelsen, som kan
være slemt nok. En væsentlig del af
vores immunforsvar sidder i fordøjelseskanalen,
ligesom en betydelig del af vores neurotransmittere
produceres her - neurotransmittere er signalstoffer,
som indgår i hjernens funktion. Endelig er
der de mere åbenlyse konsekvenser - nemlig,
at hvis der er problemer i fordøjelsesmekanismen,
mister vi evnen til at nedbryde og optage livsvigtige
næringsstoffer fra maden samt evnen til at
udskille giftige affaldsstoffer. Så fordøjelsesproblemer
er på ingen måde uskyldige - de har
store konsekvenser for vores velbefindende og i
særdeleshed vores sundhed og evne til at modstå
sygdom.
Min tilgang til at arbejde med mine klienters
fordøjelse er at bedre hele deres funktion
- at behandle dem som en helhed. Det er ikke min
erfaring, at fordøjelsen angår dele
- fordøjelsen er et aspekt af helet, og
derfor må helet adresseres. Oftest arbejder
jeg via vejrtrækningsmuskulaturen. Vores
organer ligger under disse muskler, og en forudsætning
for at de kan fungere optimalt er, at vejrtrækningen
er relativt fri og autonom. Endvidere udspringer
nerverne til tynd- og tyktarm ved det punkt, hvor
den store vejrtrækningsmuskel M. Diaphragma
hæfter på rygsøjlen. Lige under
selve M. Diaphragma sidder mavesækken, og
overgangen mellem spiserøret og mavesækken
sidder i selve M. Diaphragma. Derfor gælder
det ligeledes for spiserørsbrok, at vejrtrækningen
er uløseligt forbundet med spiserøret
og mavesækkens funktion.
|