Biodynamics og
depression
Depression: I modsætning
til angst er depression en langt mere kropslig
og tungere tilstand. Personen er fanget i apati,
kraftesløshed og opgivenhed - tilværelsen
mangler saft og kraft. Som Herdis Møllehave
beskrev sin oplevelse af depression: " Det
er ikke mig, som har en depression. Det er depressionen,
som har mig." Personen er magtesløs
og ude af stand til at ændre sin tilstand.
Hvis vi igen bruger billedet af en vippe, gælder
det her, at den depressionsramte er fanget i lav-energien
- det er tungt, tungt og uden det løft,
som findes, når vippen bevæger sig
op i høj-energien. En depression føles
lammende, og også kroppens biokemi ændres
radikalt - kroppen opleves simpelthen anderledes
end før depressionen. Og fungerer anderledes
- produktionen af vigtige signalstoffer er anderledes,
og derved sanses verden og én selv på
en anden måde.
Behandling med psykopharmika er en tilgang, hvor
disse signalstoffer tilføres kroppen -
bivirkningerne ved denne metode er et kendt fænomen,
om end de ikke altid forekommer detaljeret belyst.
Det er uden for min kompetence og hensigt at dømme
denne tilgang. Min hensigt er i stedet at foreslå,
at der kan være en anden måde at arbejde
med tilstanden. Nemlig at støtte de mekanismer,
som ved normal funktion formår at producere
selvsamme stoffer - kroppen varetager denne opgave,
når den fungerer optimalt.
Igen her gælder det, at mit fokus ikke
er på selve nervesystemet - det har rigeligt
at gøre med at overleve denne tunge, tunge
tilstand, og kan ikke magte yderligere aktivering.
I stedet er mit sigte at "vække"
TEF, som i fosterstadiet skabte nervesystemet,
og dermed er arkitekten bag det. De ligger stadig
inde med nøglen til dets optimale og normale
funktion. Derfor vil en aktivering af disse kræfter
afstedkomme, at en dybere og meget kraftigere
balancering af nervesystemet og kroppens andre
systemer kan ske.
|
