Biodynamics -
chok og traumer
Dette er en særlig tilstand
i nervesystemet, hvor der er sket en kraftig,
kraftig låsning/frysning af energi. Nervesystemet/kroppen
er blevet overvældet, og har ikke haft ressourcer
til at genvinde sin normale funktion og fleksibilitet.
Nervesystemet er indrettet på en ganske
bestemt måde: Når vi udsættes
for belastninger, vil nervesystemet automatisk
skifte til stress-programmet - det er første
løsningsmodel. Hvis belastningen er tilpas
voldsom, og den overskrider vores kapacitet i
belastningsøjeblikket, vil nervesystemet
automatisk skifte til næste strategi - chok.
Det er et ur-gammelt program, og det er et meget
radikalt program. Det nedregulerer simpelthen
alle kroppens funktioner til et absolut minimum,
og i tilgift hertil dissocierer personen. Med
dissociering menes, at vores bevidsthed ændres
markant - vi er ikke længere til stede i
vores normale bevidsthed, men er i stedet fjerne
og fraværende. Mange oplever, at de ikke
længere er til stede i deres krop - mennesker,
som har været udsat for voldelige eller
sexuelle overgreb oplever typisk dette radikale
skifte.
Chok og traumer kan have mange årsager
- såvel fysiske som emotionelle. Vippe-billedet
vil her være, at personen permanent er naglet
til jorden - med en ekstrem energi låst
i deres system. Energien er ikke som sådan
tydelig/mærkbar som høj- eller lav-energi
- i stedet er kroppen frosset i en fjern og fraværende
tilstand. Mange chokramte er netop derfor ikke
klar over deres tilstand - fordi ændringen
er så gennemgribende og radikal. Ofte vil
deres pårørende have bemærket,
at der er sket en markant ændring af personen
- de er ikke længere den samme som før
chokket.
Et andet aspekt ved chok er, at det som nævnt
er hele kroppen, som rammes. Det er en af grundene
til, at mange først oplever egentlig bedring
og ændring, når kroppen adresseres.
Nervesystemets chokprogram er ikke-sprogligt,
og derfor vil er det også min erfaring,
at kroppen må inddrages i løsningen
af chokket. Hvis chokket udelukkende bearbejdes
sprogligt, vil man simpelthen ikke få kontakt
til den enorme energi, som ligger uforløst
i kroppen - man leder ganske enkelt ikke på
den rigtige hylde.
Chok og traumer er et kapitel for sig, når
vi taler behandling. Fordi energi-tilstanden i
dem er så voldsom, kræver det særdeles
stor præcision at arbejde med dem - uden
at risikere at re-aktivere dem. Igen her, og udpræget
her, gælder det, at fokus for behandlingen
ikke er på selve chokket/traumet og dets
låste høj-energi, men i stedet på
TEF. Et nervesystem, som er låst i chok,
har i endnu mindre grad end f.eks stress eller
depression ressourcer til at blive belastet yderligere.
At arbejde med chokket via TEF sikrer, at der
ikke pludselig sker en re-aktivering, men derimod
kan chokket/traumet i sit eget tempo aflade høj-energien
- støttet og ikke mindst guidet af TEF.
Fysisk mærkes en krop med/i chok meget
specielt - der er simpelthen ingen power i kroppen.
Det føles, som om al kraft og liv er ebbet
ud. Der er aktivitet, men helt uden kraft og vitalitet.
Det mærkværdige er, at al kraften
stadig er der - den er bare låst og ikke
tilgængelig for kroppen. Den ligger der
som et henfaldent potentiale - i dvale og livløs.
Manglende gnisten, som kunne tænde organismen
igen. Mit arbejde er at aktivere TEF - for bringes
TEF til live i personen, kan det være gnisten,
som re-starter systemet.
|
