Hvad er en hjernerystelse?
Hjernerystelsens rystelser
Hjernerystelse symptomer
Postcommotionelt syndrom
Hjernerystelse behandling
Forløb Hjernerystelse
Q & A
.
Hvad er en hjernerystelse?
En hjernerystelse (commotio cerebri) er, hvad ordet siger – en rystelse af selve hjernevævet! Den kan typisk opstå ved fysiske slag/traumer til hovedet ifm fald, sportsulykker, trafikuheld eller ved at man rejser sig hurtigt op i f.eks et skab eller går ind i noget og rammer med hovedet først. Ved denne fysiske påvirkning af kraniet sker der en rystelse af hjernen mod kraniets inderside. En mere simpel måde at forstå en hjernerystelse er ved at tænke på den som en forstuvning af hjernen!
Så hjernerystelser kan ske på mange forskellige måder og det er absolut ikke altid voldsomheden i selve situationen, som bestemmer konsekvenserne af hjernerystelsen. Jeg oplever igen og igen, at selv tilsyneladende små uheld kan have store følger. Mange faktorer spiller ind – hvor man rammes, om man tidligere har haft slag til hovedet, ens generelle konstitution og ikke mindst, om man i dagene umiddelbart efter uheldet giver hovedet og kroppen hvile og ro.
Især aspektet og balancen med ro umiddelbart efter hjernerystelsen er centralt. Hjernens reaktion på slaget skaber en tilstand af hypersensitivitet, som i sig selv er ekstremt ressourcekrævende. Hvis man så udsættes for for store doser af yderligere stimuli, forværrer man i en vis forstand den allerede tilspidsede tilstand. Men – det er en balancegang. For lige såvel som kroppen og hjernen har brug for hvile og ro, har den tilsvarende brug for at blive stimuleret og tilvænnes stimuli igen.
Så kunsten ved en vellykket heling efter en hjernerystelse handler faktisk om balancen mellem hvile og stimuli. For begge dele gælder det, at såvel for meget som for lidt vil forlænge helingsprocessen. Jeg plejer at sige, at det handler om timing og dosering. At mærke efter, hvornår man behøver stimuli og hvornår man behøver hvile. Og i forlængelse af dette – hvor meget stimuli eller hvile man behøver. Jo bedre man evner at time og dosere begge dele, jo hurtigere vil reparationsprocessen forløbe.
For at hjernen kan fungere optimalt, skal den være i stand til at komme helt i ro – hvile. Denne ro til hjernevævet indfinder sig naturligt under vores søvn. Under søvnen sker der en meget radikal ændring af hjernens funktion, idet den skifter fra at fungere i enkeltdele til at fungere som en helhed. Blodgennemstrømningen i hjernen bliver en homogen proces under søvn. Det er præcis her, at hjernens potentiale til reparation er på sit højeste.
.
.
Hjernerystelsens rystelser
Der er et træk, som jeg finder hos alle, der har været udsat for hjernerystelse: at hjernen står og dirrer hvileløst inde i kraniet. En endeløs rysten/dirren, som føles meget, meget specielt. Mange klienter har fortalt mig, at de selv kan mærke denne uro og hvileløshed. Ofte vil den øvre nakke-muskulatur ligeledes være låst i en intens spasmen – som om alle muskler arbejder desperat og helt ude af kontrol. De udgør ikke længere en samlet funktion – i stedet trækker og river de enkeltvis i alverdens retninger.
Dette medfører store smerter, dunkende hovedpine, synsforstyrrelser, svimmelhed og en oplevelse af, at det er umuligt at finde et leje, hvor musklerne slapper bare lidt af. Når mine hænder mærker denne febrilske rysten, er min første og vigtigste opgave ganske klar: Hjernevævet skal i ro igen! Denne dirren er naturligvis mest udtalt lige efter hjernerystelsen. Men – jeg har også ofte mærket den hos personer, hvor deres hjernerystelse ligger flere år tilbage.
Mange er tilbøjelige til at fortsætte livets almindelige gang, hvis ikke de meget tydeligt oplever stort ubehag umiddelbart efter uheldet. Denne manglende given kroppen ro og vedvarende overdosering af stimuli kan have store konsekvenser for helingen af hjernerystelsen og forsinker bedringen væsentligt.
.
Hjernerystelse symptomer
Da en hjernerystelse rammer selve hjernen, er der stort set ingen øvre grænse for, hvilke symptomer der kan opstå. Når det er sagt, er der en række kardinalsymptomer, som går igen hos langt de fleste:
udpræget træthed
nakkesmerter
lys-følsomhed
svimmelhed
hovedpine
synsforstyrrelser
og mange oplever endvidere kvalme, kæbespændinger, urolig søvn, angst, følelsesmæssige udsving, indre stress, labilitet, forvirring, nedsat koncentration og hukommelse.
Hvile og stimuli – i de rette doser – er som sagt helt essentielt ifm hjernerystelser. Når det er sagt, er det min klare erfaring, at behandling kan gøre en stor forskel. Kroppen er i stand til de mest fantastiske ting, men den har sine grænser og kan have brug for hjælp i forskellige situationer her i livet.
Dagligt taler jeg med klienter, som gennem flere måneder har været sygemeldte pga hjernerystelser og alligevel oplever de, at visse symptomer efter hjernerystelsen ikke forsvinder. Som om, at kroppen har gjort sit og nu er strandet på et niveau, hvor den ikke kan gøre mere. Men det betyder ikke, at der ikke kan gøres mere – blot, at kroppen har brug for hjælp til at komme videre.
Man talte tidligere om, at diagnosen hjernerystelse kun skulle stilles, hvis der ifm slaget havde været tab af bevidsthed. Dette er ikke længere tilfældet. Og det giver god mening, hvis man lader symptombilledet have en smule indflydelse. Konsekvenserne for en hjernerystelse uden bevidsthedstab kan være fuldt ud lige så kraftige som hvis der har været tab af bevidstheden efter slaget.
.
Postcommotionelt syndrom
Postcommotionelt syndrom omhandler de symptomer, som efter en længere periode ikke er vendt tilbage til normal leje efter en hjernerystelse. Det er med andre ord eftervirkninger ifm hjernerystelsen. Det er rigtigt svært entydigt at udpege årsagen til dette. Min erfaring er, at der primært er to meget væsentlige elementer i spil. Det drejer sig både om de skader, der måtte være sket ifm selve hjernerystelsen, og ikke mindst, hvordan reparationsprocessen er forløbet.
Især sidstnævnte er et utroligt centralt aspekt. Det er samtidigt et område, som er svært helt at få ind under huden. Det er svært for mange helt at forstå, hvor ekstremt afgørende konteksten er for helingsprocessen. Med konteksten mener jeg de omstændigheder, som har været tilstede i tiden efter hjernerystelsen. Hvorvidt der har været rimelig fred og ro til at kunne give denne intense reparationsproces rimelige omstændigheder. Om man har haft mulighed for stille og roligt at kunne tilvænne sig stimuli igen. Eller, om forskellige ydre omstændigheder har gjort, at hjernen ikke rigtigt har haft en reel mulighed for at udføre og fuldende reparationen.
Det er min erfaring efter mange tusinde behandlinger af hjernerystelser, at lige præcis denne del af helt utroligt afgørende. Samtidigt er det også denne del, som langt de fleste har svært ved at håndtere. Når jeg taler med mine klienter om disse udfordringer, bliver det som regel meget tydeligt, at de aldrig helt har fået givet denne reparationsproces optimale betingelser.
Det er et besynderligt fænomen – meget menneskeligt, men også meget tankevækkende. For hvis aldrig vi får givet hjernen en reel og rimelig mulighed for at udføre disse reparationer, vil vi faktisk aldrig få at vide, hvorvidt potentialet til yderligere bedring er til stede.
Det er helt klart min erfaring, at størstedelen af mine klienter med hjernerystelser befinder sig i dette limbo – at de ikke har givet hjernen en reel mulighed, og derfor er de nu i en tilstand, som ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af, hvor stor bedring de havde potentiale til. Konsekvensen af dette bliver, at man herfra må kompensere for de ubalancer, som hjernen ikke fik muligheden for at udbedre og regulere.
.
Hjernerystelse behandling
Som nævnt tidligere finder jeg hos langt de fleste, at der ifm hjernerystelsen indtræffer en permanent dirren og rysten i selve hjernevævet. Den er ved alle mine behandlinger et selvskrevet første punkt ved behandlingen. Det er simpelthen forudsætningen for, at al yderligere behandling kan kan have effekt. Hvis ikke denne dirren hjælpes til ro, kan hjernen ikke opstarte og integrere regulering. Med andre ord – den egentlige reparation af hjernevævet starter, idet hjernen falder til ro igen.
Al bevægelse sker omkring det, som i Kranio-Sakral Terapi Biodynamics kaldes et Fulcrum. Et Fulcrum er et stille punkt, hvorom bevægelse sker – vi taler om det, når vi taler om orkanens øje. Med mine hænder mærker jeg ind til dette punkt, som stadig er til stede i al denne dirren. Og lidt efter lidt breder dette punkt sig – det er, som om bevægelsen nu har et fixpunkt, hvorom det kan falde til ro. Bevægelserne i hjernevævet bliver mindre og mindre, efterhånden som stilheden breder sig.
Førend dette sker, vil klientens bedring som sagt ikke sætte ind for alvor. Og dette gælder, hvad enten hjernerystelsen er få timer gammel, eller 30 år. Symptomerne er selvfølgelig væsentligt forskellige, men for begge gælder det samme: Hjernen skal i ro, førend normal og optimal funktion indfinder sig.
Gamle hjernerystelser kan være vanskelige at diagnosticere, fordi symptomerne over tid er blevet en del af personens nuværende liv. Dette inkluderer problematikker, som man ikke nødvendigvis forbinder med en gammel hjernerystelse. Igen og igen oplever jeg, at når først hele kraniet og hjernevævet er faldet til ro, begynder den egentlige heling – det være sig ang. hovedpiner/migræner, svimmelhed, nakkesmerter, synsforstyrrelser, søvnproblemer, fordøjelsesproblemer mm. Alle disse lidelser har jeg set have et link til en tidligere hjernerystelse.
Antallet af behandlinger varierer naturligvis, da flere ting spiller ind, men langt de fleste mærker en tydelig ændring allerede efter første behandling. Det mærkes som om noget endelig begynder at falde til ro og i forlængelse heraf begynder også symptomerne at ændres og klinge af.
Hvis du har mistanke om, at du har fået en hjernerystelse: ALTID opsøg skadestue/læge som det første!
Det kan være en fantastisk støtte at søge hjælp og vejledning, hvis du har mistanke om at du har en hjernerystelse. Hjernerystelsesforeningen har både masser af erfaring og kompetencer både ift det akutte og det følgende forløb. Læs mere her – https://hjernerystelsesforeningen.dk
.
Q & A
.
Q: Hvor hurtigt vil du anbefale at man opsøger behandling efter en hjernerystelse?
A: Hurtigst muligt! En af konsekvenserne ved en hjernerystelse er, at hjernens kapacitet og evne til reparation forstyrres markant. Den ødelægges ikke, men den påvirkes helt klart af hjernerystelsen. Derfor vil så tidlig hjælp som muligt være optimalt. Jo før hjernen hjælpes til ro, jo hurtigere kan den opstarte reparationen efter hjernerystelsen.
.
Q: Hvor mange behandlinger behøver jeg?
A: Et meget relevant spørgsmål. Det gælder os alle, når vi har det skidt og søger hjælp – vi vil gerne vide, dels om det kan hjælpe og dels hvornår hjælpen viser sig. Mit ærlige svar er, at det er forskelligt fra person til person. Det skyldes, at der er flere faktorer involveret, som alle har betydning for netop bedringens tempo. Hjernerystelsens omfang, dine generelle ressourcer ved ulykken og dine livsomstændigheder lige nu, som har stor betydning for, hvorvidt hjernens reparation kan ske optimalt. Som en rettesnor vil jeg sige, at indenfor 2-3 behandlinger skal både du og jeg tydeligt mærke, at en bedringsproces er opstartet. Du skal kunne mærke, at noget er begyndt at ændre sig ved dine symptomer.
.
Q: Hvad er en typisk reaktion efter behandlingen?
A: Typisk vil de fleste opleve en markant træthed. Dette er et rigtigt godt tegn! Trætheden fortæller, at reparationsprocessen er begyndt og at kroppen i denne fase behøver hvile for at kunne udføre sit arbejde. Så jo mere du giver dig lov til at være træt, jo hurtigere vil bedringen indfinde sig.
.
Q: Er hjernerystelser farlige?
A: I langt, langt de fleste tilfælde nej! Men uheldets karakter betyder selvfølgelig noget. Ved en kraftig hjernerystelse kan der opstå blødninger forskellige steder, og derfor er det naturligvis vigtigt at opsøge læge eller skadestue efter uheldet.
.
Q: Hvor længe varer en hjernerystelse?
A: Det varierer. Som tidligere nævnt er der forskellige parametre, som har indflydelse på dette – herunder selve uheldet, generelle tilstand ved uheldet samt omstændighederne efter uheldet. Mange oplever, at de har det godt igen efter får uger, mens der for andre skal længere tid til.
.
Q: Jeg er lidt forvirret. Jeg har læst, at nogle anbefaler, at man hurtigst muligt skal i gang igen efter en hjernerystelse, mens andre siger, at man skal hvile en masse. Hvad skal jeg stole på?
A: Det er et rigtigt godt og meget centralt spørgsmål. Som med så mange andre ting, er der også her forskellige bud på sandheden. Min erfaring er følgende: Ordet hvile kan være ret misvisende! Den allerførste tid efter selve uheldet er alle dog enige om – at her er hvile og ro det absolut vigtigste. Når det er sagt, er der lidt flere nuancer til ordet hvile i tiden efter uheldet – med tiden efter mener jeg fra et par uger senere til flere måneder. Det afhænger naturligvis af sværhedsgraden af hjernerystelsen.
Her handler det mere om at balancere mængden af stimuli. Doseringen af stimuli beskriver det godt, synes jeg. Hvis du ligger 24 timer i døgnet i din seng, vil kroppen og hjernen hungre efter afveksling og bevægelse. Så kunsten er at mærke efter, hvornår du har brug for at ligge i ro, og hvornår det vil være bedre med en stille gåtur, en snak med en god ven, lytte til en lydbog eller tage et langt bad.
Også ved en hjernerystelse ændrer vores behov sig løbende. Derfor er det i mine øjne optimalt, hvis jeg i tiden efter uheldet har ubegrænset mulighed for at kunne vælge til og fra. Dette er grunden til, at for mange kan en sygemelding være et rigtigt godt og afgørende aspekt af deres reparationsproces. Herved får de mulighed for uden ydre pres at kunne tilpasse hver dag til den mængde ressourcer, som de netop denne dag har til rådighed. Alt dette taler jeg med min klient om ved en behandling. Min erfaring er meget entydigt, at netop dette aspekt kan have afgørende betydning for bedringen.
.